DISC og resultater – hvordan hver stil arbejder mod fælles mål

Et team kan have tillid, tage de nødvendige uenigheder, committe sig til beslutninger og holde hinanden ansvarlige. Men hvis samarbejdet ikke fører til fælles resultater, mangler det sidste led. I sidste ende handler teamwork om at lykkes sammen.

I The Five Behaviors® er fælles resultater det øverste niveau. Det handler om, at teamets mål bliver vigtigere end individuelle præferencer, særinteresser eller egne succeskriterier. Det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte skal tilsidesætte sine ønsker og behov. Det betyder, at teamet skal finde en måde, hvor forskellige DISC-stile kan bidrage til den fælles opgave.

DISC kan hjælpe teamet med netop det. Når teamet forstår, hvordan forskellige adfærdsstile typisk motiveres og arbejder mod mål, bliver det lettere at skabe en fælles retning uden at forvente, at alle arbejder på samme måde.

Hvis du vil læse artiklen før denne i rækken, kan du starte med “Gensidig ansvarlighed i praksis – sådan får teamet til at holde hinanden ansvarlige”. Ansvarlighed er ofte et vigtigt skridt på vejen mod fælles resultater.

Fælles resultater kræver mere end individuelle præstationer

I mange organisationer bliver medarbejdere målt på individuelle resultater, personlige leverancer eller egne ansvarsområder. Det kan være relevant i mange sammenhænge, men i et team kan det skabe en udfordring, hvis de individuelle mål kommer til at fylde mere end den fælles opgave.

Et team fungerer ikke kun ved, at hver person lykkes med sit eget. Teamet skal også lykkes med det, der ligger mellem rollerne som koordinering, opfølgning, videndeling, prioritering og fælles beslutninger.

Derfor er fælles resultater ikke kun et spørgsmål om at nå et tal eller levere en opgave. Det handler også om, at teamet føler sig forpligtet til noget, der er større end den enkelte funktion.

DISC kan her bruges til at undersøge, hvordan teammedlemmernes forskellige stile bidrager til det fælles mål, og hvor der kan opstå spændinger mellem individuelle præferencer og teamets behov.

Start med teamets fælles mål

Før man kan tale om, hvordan de forskellige DISC-stile bidrager til resultaterne, skal teamet have en fælles forståelse af målet. Hvad skal teamet lykkes med sammen? Hvilke resultater kræver, at teammedlemmerne faktisk er afhængige af hinanden?

Hvis målet er uklart, kan de forskellige stile begynde at arbejde i hver sin retning. D-stilen kan presse på for hurtige beslutninger, i-stilen kan skabe energi omkring nye muligheder, S-stilen kan forsøge at bevare stabiliteten og C-stilen kan gå dybt i kvalitet og analyse. Alle bidrag kan være værdifulde, men uden fælles retning kan de skabe træk i forskellige retninger.

Når målet er tydeligt, bliver det lettere at tale om, hvordan hver stil kan bidrage. Det handler ikke om at ændre den enkelte, men om at koble stilens styrker til teamets fælles opgave.

Et team kan med fordel stille spørgsmål som:
  • Hvad er det vigtigste fælles resultat, vi arbejder mod?
  • Hvor er vi afhængige af hinanden for at kunne lykkes?
  • Hvilke adfærdsstile hjælper os allerede godt på vej?
  • Hvilke bidrag får for lidt plads i dag?
  • Hvor kan vores individuelle mål komme til at skygge for teamets fælles mål?

Hvordan D-stilen kan bidrage til fælles mål

D-stilen kan skabe retning og fremdrift. Når teamet arbejder mod et fælles mål, kan denne stil hjælpe med at skabe klarhed om, hvad der skal ske, og hvilke beslutninger der skal træffes.

D-adfærd kan være nyttig, når teamet har brug for at komme fra diskussion til handling. Det kan handle om at skære igennem, fastholde fokus på resultatet eller sikre, at teamet ikke bliver stående for længe i afklaringsfasen.

For at D-stilen kan bidrage konstruktivt til fælles mål, er det vigtigt, at fremdrift kobles til teamets opgave og ikke kun til tempo i sig selv. “Teamet kan derfor have gavn af at spørge: “Hvilken beslutning hjælper os faktisk tættere på målet?

Hvis du vil læse mere om denne stil, kan du se artiklen “Hvad er D-stilen i DISC?“.

Hvordan i-stilen kan bidrage til fælles mål

i-stilen kan bidrage med engagement og evnen til at skabe opbakning. Når et team arbejder mod fælles mål, kan det være vigtigt, at målet ikke kun er forstået, men også opleves meningsfuldt.

i-adfærd kan bringe idéer i spil, skabe dialog og engagere mennesker omkring en fælles retning. Det kan være værdifuldt, når teamet skal skabe energi i en proces eller få flere med i beslutninger og forandringer.

For at i-stilen kan bidrage konstruktivt til fælles mål, kan det være vigtigt at koble engagement til opfølgning. Teamet kan derfor have gavn af at spørge: “Hvordan omsætter vi energi og idéer til konkrete handlinger?

Hvis du vil læse mere om denne stil, kan du se artiklen “Hvad er i-stilen i DISC?“.

Hvordan S-stilen kan bidrage til fælles mål

S-stilen kan bidrage med stabilitet og opmærksomhed på samarbejdet. Når et team arbejder mod fælles mål, kan denne stil hjælpe med at sikre, at teamet holder sammen over tid, også når opgaven bliver presset.

S-adfærd kan støtte fælles resultater ved at skabe ro, følge op på aftaler og være opmærksom på, hvordan forandringer påvirker mennesker i teamet. Det kan være vigtigt, hvis målet kræver vedholdenhed og et samarbejde, der skal fungere over lang tid.

For at S-stilen kan bidrage konstruktivt til fælles mål, kan det være vigtigt at gøre forandringer og prioriteringer tydelige. Teamet kan derfor have gavn af at spørge: “Hvordan skaber vi fremdrift uden at miste stabilitet og sammenhæng?

Hvis du vil læse mere om denne stil, kan du se artiklen “Hvad er S-stilen i DISC?“.

Hvordan C-stilen kan bidrage til fælles mål

C-stilen kan ofte bidrage med analyse, kvalitet og præcision. Når et team arbejder mod fælles mål, kan denne stil hjælpe med at sikre, at beslutninger bygger på et solidt grundlag, og at løsningerne holder i praksis.

C-adfærd kan tilføre teamet værdi ved opgaver, der kræver grundige analyser af risici, kvalitet og konsekvenser. Det kan hjælpe teamet med at undgå forhastede beslutninger og sikre, at der er sammenhæng mellem ambition og realisme.

For at C-stilen kan bidrage konstruktivt til fælles mål, kan det være vigtigt at afklare, hvornår beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt. Teamet kan derfor have gavn af at spørge: “Hvornår ved vi nok til at gå videre?

Hvis du vil læse mere om denne stil, kan du se artiklen “Hvad er C-stilen i DISC?“.

Når stilene trækker i forskellige retninger

Fælles mål betyder ikke, at teammedlemmer automatisk prioriterer ens. Forskellige DISC-stile kan se forskellige veje til resultatet.

D-stilen kan spørge, hvordan teamet kommer hurtigst videre, i-stilen kan spørge, hvordan der skabes energi og opbakning, S-stilen kan spørge, hvordan teamet bevarer sammenhæng og stabilitet og C-stilen kan spørge, hvordan kvaliteten sikres.

Disse spørgsmål kan skabe spænding i samarbejdet, men de kan også hjælpe teamet med at få et mere nuanceret billede af målet. Udfordringen opstår først, når stilene bliver stående i hver deres perspektiv uden at koble det til den fælles opgave.

Hvis D-stilen kun fokuserer på tempo, kan teamet miste vigtige nuancer. Hvis i-stilen kun fokuserer på engagement, kan teamet få svært ved at prioritere. Hvis S-stilen kun fokuserer på stabilitet, kan nødvendige forandringer blive udskudt. Hvis C-stilen kun fokuserer på kvalitet og analyse, kan teamet få svært ved at komme videre.

Derfor kan teamet have gavn af at tale åbent om, hvordan de forskellige bidrag skal balanceres. Ikke for at gøre stilene ens, men for at sikre, at de arbejder i retning af det samme mål.

Et fælles mål kan for eksempel kræve, at teamet både tør træffe beslutninger, skabe opbakning, holde processen stabil og sikre kvaliteten. Når de forskellige DISC-stile bliver koblet til den fælles opgave, bliver forskellighederne en styrke frem for noget, der trækker teamet fra hinanden.

Ingen af perspektiverne er forkerte. De bliver først en udfordring, når ét perspektiv får lov til at dominere på bekostning af teamets fælles mål.

Fra mål til fælles handling

Fælles resultater opstår ikke kun, fordi teamet har formuleret et mål. De opstår, når målet bliver omsat til handlinger, prioriteringer og opfølgning i hverdagen.

Her hænger arbejdet med resultater tæt sammen med de øvrige niveauer i The Five Behaviors®. Tillid gør det lettere at tale åbent. Konstruktive konflikter gør det muligt at få vigtige perspektiver frem. Commitment skaber fælles retning. Gensidig ansvarlighed hjælper teamet med at holde fast i det, der er besluttet. Og fælles resultater bliver det, teamet samler indsatsen omkring.

DISC kan understøtte denne proces, fordi det gør det lettere at forstå, hvorfor teammedlemmer bidrager forskelligt. Nogle bidrager med fremdrift, andre med energi. Nogle skaber stabilitet, mens andre sikrer høj kvalitet. Teamets opgave er at bruge disse bidrag bevidst i stedet for at lade dem blive til misforståelser eller modsatrettede kræfter.

Et team kan derfor med fordel spørge:
  • Hvordan bruger vi D-stilens fokus på retning og handling?
  • Hvordan bruger vi i-stilens evne til at skabe engagement og opbakning?
  • Hvordan bruger vi S-stilens blik for stabilitet og samarbejde?
  • Hvordan bruger vi C-stilens fokus på kvalitet og grundighed?
  • Og ikke mindst, hvordan sikrer vi, at bidragene understøtter det samme fælles mål?

Når teamet bevidst bruger forskellene til at understøtte den fælles opgave, bliver DISC ikke blot et værktøj til at forstå mennesker. Det bliver et fælles sprog for, hvordan forskellige styrker omsættes til fælles resultater.

Vil du gå i dybden med DISC?

Dette indlæg tager udgangspunkt i kapitel 6 i DISC-håndbogen, der udfolder, hvordan DISC kan bruges i arbejdet med teamudvikling og high performance teams.

DISC-Håndbogen er blandt andet skrevet af Michael Giroux-Drejer, medstifter af DISCnordic, der har uddannet og rådgivet ledere, HR-professionelle og konsulenter i professionel brug af DISC gennem en årrække.

Bogen danner grundlag for flere af artiklerne i dette vidensunivers og bruges som reference i DISCnordics arbejde med adfærd i praksis.

FAQ – DISC og fælles mål i teams

Hvordan kan DISC hjælpe teams med fælles mål?

DISC kan give teamet et fælles sprog for, hvordan forskellige stile bidrager til fælles mål. Det gør det lettere at bruge forskelle i tempo, engagement, stabilitet og kvalitet konstruktivt.

Hvorfor er fælles resultater vigtige i teams?

Fælles resultater hjælper teamet med at se ud over individuelle opgaver og prioritere det, teamet skal lykkes med sammen.

Hvordan motiverer man D-stilen mod fælles mål?

D-stilen motiveres ofte af tydelig retning, ansvar og mulighed for at skabe fremdrift. Koblingen til fælles mål bliver stærkere, når handling og beslutninger peger mod teamets opgave.

Hvordan motiverer man i-stilen mod fælles mål?

i-stilen motiveres ofte af engagement, involvering og mulighed for at skabe opbakning. Målet bør derfor gøres meningsfuldt og kobles til konkrete handlinger.

Hvordan motiverer man S-stilen mod fælles mål?

S-stilen motiveres ofte af tryghed, stabilitet og samarbejde. Fælles mål bliver lettere at arbejde mod, når processen, rollerne og forandringerne er tydelige.

Hvordan motiverer man C-stilen mod fælles mål?

C-stilen motiveres ofte af klare kriterier, kvalitet og et solidt beslutningsgrundlag. Fælles mål bør derfor kobles til fakta, rammer og forventninger.

Skal alle DISC stile arbejde på samme måde?

Nej. Pointen med DISC er ikke at gøre teammedlemmer ens, men at forstå hvordan forskellige stile kan bidrage forskelligt til den samme fælles opgave.

Hvad gør man, hvis DISC stilene trækker i hver sin retning?

Teamet bør koble hver stils bidrag til det fælles mål. Tempo, engagement, stabilitet og kvalitet kan skabe spænding, men også styrke beslutningerne, hvis de balanceres.

Indkøbskurv
Varekurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0
DAGE

indtil 15. december

SPAR OP TIL 50%

PÅ UDVALGTE SPIL

Ængstelighed

Lav ængstelighed

  1. Rolige, sammensatte og tilfredse med deres liv
  2. Let ved at klare de daglige udfordringer
  3. Lader sig ikke påvirke unødigt
  4. Kan virke uinteresserede

Høj ængstelighed

  1. Kan bekymre sig for fremtiden
  2. Kan være utilfredse med deres tidligere præstationer
  3. Sætter spørgsmålstegn ved andre
  4. Tilbøjelige til at blive stressede her og nu

Kolonne 5

Selvkontrol

Lav selvkontrol

  1. Betragter dem selv som frie for sociale regler og rammer
  2. Kan mangle selvdisciplin til at få kedelige opgaver færdiggjort
  3. Tolerante og åbne i deres holdninger
  4. Tror på, at man skal leve fuldt ud, mens man gør det

Høj selvkontrol

  1. Tilbøjelige til at overholde sociale forventninger
  2. Kan være bundet af egne, høje moralske standarder
  3. Stærk struktureret adfærd
  4. Har en stærk fornemmelse af rigtigt og forkert

Kolonne 4

Åbenhed

Påvirkelighed​

  1. Ofte bedre til at implementere ideer end at generere dem
  2. Tilbøjelige til at afvise abstrakte løsninger
  3. Følelser spiller ikke en stor rolle i deres liv
  4. Ofte praktiske, realistiske og konservative i deres holdninger

Åbenhed​

  1. Lever ofte i ideernes verden
  2. Trives med frihed til at løse problemer på nye og innovative måder
  3. Interesserer sig for det kunstneriske udtryk
  4. De har sandsynligvis en udviklet sans for æstetik

Kolonne 3

Imødekommenhed

Selvstændighed

  1. Er ofte agenter for handling og forandring
  2. Konfronterer let status quo, udfordrer og er kompromisløse
  3. Tager sjældent nej for gode varer
  4. Efterlever helst deres egne værdier

Imødekommenhed

  1. Bekymrer sig mere om andres behov end om at udføre en opgave mest effektivt
  2. Påvirket af bekymringer om, hvad andre synes
  3. Det er nemt for dem at have empati for andre
  4. Kan ikke lide at kritisere eller disciplinere andre

Kolonne 2

Ekstroversion

Introversion

  1. Kan trække sig fra den sociale arena
  2. Har ikke så stort behov for at udveksle synspunkter med andre
  3. Føler sig ikke tilpas i sociale situationer
  4. Trives i eget selskab

Ekstroversion

  1. Trives bedst, når de er sammen med andre
  2. Kan miste energien når der er for lidt social aktivitet
  3. Indgår helst i sociale sammenhænge
  4. De har det godt med at initiere og udvikle personlige relationer

Kolonne 1

Declaration of Consent

Declaration of Consent

I hereby give consent for DISCnordic to store and process the information I have provided in the form to contact me.

Information submitted in the form is sent to a mailbox where only authorized personnel with special access can access and process the information.

Once contact has been achieved and the information provided in this form is no longer needed, it will be deleted.

By giving consent, it is accepted that DISCnordic, until contact is achieved, may store and process my information.

DISCnordic is the Data Controller.

Consent is given freely and can be withdrawn at any time.

I also declare that I have been informed of my rights and how I exercise them, cf. DISCnordic’s personal data policy.

Samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring

Jeg giver hermed samtykke til at DISCnordic må opbevare og behandle de oplysninger jeg har afgivet i formularen, til at kontakte mig.

Oplysninger afgivet i formularen, sendes til en mailpostkasse, hvor kun autoriseret personale med særlig adgang kan tilgå og behandle oplysningerne.

Når kontakt er opnået, og der ikke længere er behov for oplysningerne, der er afgivet i denne formular, slettes de.

Ved afgivelse af samtykke accepteres det, at DISCnordic, indtil kontakt er opnået, må opbevare og behandle mine oplysninger.

DISCnordic er Dataansvarlig.

Samtykket er afgivet frit og kan til enhver tid trækkes tilbage.

Jeg erklærer samtidig at jeg har fået oplyst mine rettigheder og hvordan jeg udøver dem jf.  DISCnordics persondatapolitik.