I arbejdslivet vurderer man ofte hinanden ud fra det, der kan observeres direkte. Det kan være måden en kollega kommunikerer på i et møde, hvor hurtigt en leder træffer beslutninger, eller hvordan en medarbejder reagerer under pres. Det er den synlige del af adfærden – den del, der er lettest at lægge mærke til.
Men den adfærd vi kan se, fortæller sjældent hele historien. Bag enhver reaktion ligger der ofte erfaringer, forventninger, motivation, relationer og den konkrete situation, personen står i. Derfor bruges isbjergmetaforen ofte til at beskrive menneskelig adfærd: det, vi kan se, er kun toppen af isbjerget.
DISC kan være et perspektiv, der hjælper med at forstå denne forskel mellem det synlige og det, der ligger under overfladen.
Når vi tolker adfærd for hurtigt
Mange misforståelser opstår, fordi mennesker tolker adfærd som en intention eller personlighed. Hvis en kollega taler meget direkte i en diskussion, kan det hurtigt opfattes som dominerende eller utålmodigt. Hvis en anden bruger længere tid på at overveje en beslutning, kan det blive tolket som tøven eller usikkerhed.
Men den synlige adfærd fortæller sjældent noget om, hvad der ligger bag. En direkte reaktion kan være påvirket af tidspres. En mere rolig tilgang kan handle om ønsket om at skabe stabilitet eller sikre kvalitet i arbejdet.
Når mennesker kun reagerer på det, de ser, kan det derfor føre til forenklede forklaringer på andres adfærd. Isbjergmetaforen peger netop på, at meget af forklaringen ofte ligger under overfladen.
Et eksempel fra arbejdslivet
Forestil dig et projektmøde, hvor en deadline nærmer sig. En leder træffer en hurtig beslutning og beder teamet gå direkte videre med opgaven. En kollega reagerer ved at stille flere spørgsmål og foreslår at gennemgå tallene igen, før der træffes en endelig beslutning.
Den synlige adfærd kan umiddelbart tolkes forskelligt. Den hurtige beslutning kan fremstå som handlekraft eller utålmodighed, hvor de stillede spørgsmål kan fremstå som grundighed eller som en modstand mod fremdrift.
Men under overfladen kan der ligge andre forklaringer. Lederen kan være påvirket af tidspres for leverancen. Kollegaen, der stiller spørgsmålene, kan fra tidligere erfaringer have ekstra fokus på kvaliteten eller være opmærksom på, at for hurtige beslutninger kan skabe problemer.
Isbjergmetaforen peger på, at den synlige reaktion kun er en del af forklaringen. Når man bliver opmærksom på dette, kan det ændre måden man tolker andres adfærd på.
DISC som et sprog og den synlige del af adfærden
I DISC beskrives adfærd gennem fire dimensioner: D, i, S og C. Disse dimensioner giver et sprog for forskellige måder at reagere på i arbejdssituationer. Forskellen ligger ofte i, hvilke mønstre der træder tydeligst frem. En DiSC profil beskriver derfor ikke en fast stil, men en forskel i adfærd.
Når adfærd ses på denne måde, kan det skabe større nysgerrighed i samarbejdet.
Nogle mennesker kan fremstå mere direkte og handlingsorienterede. Andre kan lægge større vægt på relationer og dialog. Nogle søger stabilitet og forudsigelighed i samarbejdet, mens andre fokuserer mere på struktur og præcision.
Disse mønstre beskriver dog kun den del af adfærden, der kan observeres. DISC forsøger ikke at forklare hele mennesket, men giver et perspektiv på, hvordan mennesker typisk reagerer i bestemte situationer.
Mange mennesker vil kunne genkende elementer fra alle fire dimensioner – D, i, S og C – i deres måde at reagere på. Forskellen ligger ofte i, hvilke mønstre der træder tydeligst frem.
Det, der ligger under overfladen
Under den synlige adfærd kan der ligge mange forskellige faktorer. Erfaringer fra tidligere kan påvirke, hvordan en person reagerer i en ny situation. Forventninger fra organisationen kan påvirke beslutninger. Relationer i en gruppe kan også have betydning for, hvordan mennesker kommunikerer med hinanden.
Der kan være stor forskel på, hvordan mennesker reagerer afhængigt af situationen. Den samme person kan handle hurtigt og direkte i én sammenhæng, men mere eftertænksomt i en anden. Derfor giver den synlige adfærd kun et udsnit af det samlede billede.
Isbjergmetaforen kan være en påmindelse om, at adfærd sjældent kan forstås isoleret fra den kontekst, den opstår i.
At arbejde med isbjergmetaforen i samarbejde
At tænke i isbjergmetaforen betyder ikke, at man kan forklare al adfærd. Men det kan være en påmindelse om, at den synlige adfærd sjældent står alene.
DISC kan i den sammenhæng fungere som et udgangspunkt for refleksion. Ikke som en endelig forklaring på mennesker, men som et perspektiv der kan skabe opmærksomhed på forskellighed i adfærd.
Hvis du vil forstå den historiske baggrund for DISC, kan du læse artiklen “Historien bag DISC – hvorfor modellen stadig har gennemslagskraft i det moderne arbejdsliv“. Du kan også læse “Fra Hippokrates til Marston – sådan opstod DISC-modellen“, som beskriver de idéer, der ligger bag DISC.
Vil du gå i dybden med DISC?
Dette indlæg tager udgangspunkt i kapitel 1 i DISC-håndbogen, der udfolder DISC som adfærdsmodel i en organisatorisk og praktisk kontekst.
DISC-Håndbogen er blandt andet skrevet af Michael Giroux-Drejer, medstifter af DISCnordic, der har uddannet og rådgivet ledere, HR-professionelle og konsulenter i professionel brug af DISC gennem en årrække.
Bogen danner grundlag for flere af artiklerne i dette vidensunivers og bruges som reference i DISCnordics arbejde med adfærd i praksis.
FAQ – Isbjerget i DISC
Isbjergmetaforen bruges til at illustrere forskellen mellem den adfærd, der kan observeres, og de faktorer der kan påvirke den under overfladen, såsom erfaringer, motivation og situation.
Synlig adfærd er den måde mennesker reagerer og kommunikerer på i en given situation. Det er den del af adfærden, andre kan observere.
Faktorer som erfaringer, forventninger, motivation og kontekst kan alle påvirke adfærd, selvom de ikke altid er synlige for andre.
DISC kan give et fælles sprog for forskellige måder at reagere på. Det kan gøre det lettere at tale om forskellighed i samarbejde og kommunikation.
Isbjergmetaforen kan være en måde at minde sig selv om, at adfærd sjældent kan forklares ud fra det, man ser alene. Det kan skabe mere nysgerrighed i dialoger og gøre det lettere at undersøge, hvad der kan påvirke en situation.
Isbjergmetaforen gør det lettere at forstå forskellen mellem observerbar adfærd og de forhold, der kan påvirke den. I arbejdet med DISC bruges den ofte til at illustrere, at adfærd kun er én del af helheden.
De fleste mennesker vil kunne genkende elementer fra alle fire dimensioner – D, i, S og C. En profil beskriver derfor ofte en kombination af flere adfærdstendenser.