Har du nogensinde siddet i et møde, hvor én person ret hurtigt begynder at tale om retning, beslutninger og næste skridt? Mens andre stadig overvejer mulighederne, er denne person allerede i gang med at finde ud af, hvad der skal gøres. I DISC forbindes denne type adfærd ofte med D-stilen.
Dette indlæg handler om netop D-stilen. Formålet er ikke at placere mennesker i en bestemt kategori, men at give en forståelse af, hvordan D adfærden kan komme til udtryk i praksis, hvad er det der ofte motiverer en D-stil, hvordan genkender man en D-stil og hvordan påvirkes samarbejdet i teams.
Hvis du er ny i DISC, kan det også være en fordel først at læse artiklen “Hvad er adfærd – og hvordan skiller DISC sig ud fra personlighedstests?“, som forklarer grundlaget for modellen.
DISC og adfærdsstile
DISC beskriver adfærd gennem fire grundlæggende stilarter: D, i, S og C. De repræsenterer forskellige måder, mennesker typisk reagerer på i samarbejde, kommunikation og beslutninger.
I praksis er mennesker dog sjældent ‘rene’ stilarter. I Everything DiSC® visualiseres modellen derfor i en cirkel, hvor mange ligger mellem flere dimensioner – f.eks. Di, DC eller CD. Det betyder, at adfærd ofte er en kombination af flere tendenser.
Derfor handler DISC ikke om faste typer, men om mønstre i adfærd. Når man taler om D-stilen, taler man altså om en tendens i adfærd, ikke en personlighedstype.
Hvad kendetegner D-stilen?
Bogstavet D står for Dominans. I DISC bruges det til at beskrive en adfærdsstil, hvor fokus ofte ligger på retning og resultater.
Personer med tydelige D tendenser kan være optaget af at opnå mål, løse problemer og skabe bevægelse i en proces. De kan være komfortable med at træffe beslutninger, også når der er usikkerhed, og de foretrækker ofte en direkte kommunikationsform.
I arbejdssituationer kan det betyde, at de hurtigt begynder at tale om prioritering, mål og næste skridt. Spørgsmål som ‘Hvad er beslutningen?’ eller ‘Hvad gør vi nu?’ kan derfor være typiske.
Samtidig kan D-stilen komme til udtryk på mange forskellige måder. En person med tydelig D adfærd kan være meget synlig og handlekraftig, mens en anden kan udtrykke den samme tendens mere roligt, men stadig med fokus på fremdrift og resultater.
Hvad motiverer D-stilen?
Mennesker med tydelige D tendenser motiveres ofte af udfordringer, ansvar og muligheden for at påvirke retningen i en opgave. Så situationer hvor der er tydelige mål eller et behov for beslutningstagen kan derfor opleves meget engagerende fra D-stilens side.
De trives også i situationer, hvor der er mulighed for at løse problemer eller overvinde udfordringer. Når en proces går i stå eller mangler retning, er det ikke usædvanligt, at personer med D adfærd forsøger at skabe tempo eller klarhed.
Det betyder dog ikke, at D-stilen altid handler om tempo. I mange tilfælde handler det lige så meget om at skabe retning, altså at sikre, at en gruppe bevæger sig mod et fælles mål.
D-stilen i samarbejde
D-stilen bliver ofte meget tydelig i samarbejde, fordi de typisk bringer beslutningskraft ind i en gruppe. I et team kan det være en fordel, når der skal træffes valg, prioriteres eller skabes fremdrift. Samtidig kan samme adfærd skabe friktion, hvis tempoet eller direkte kommunikation kolliderer med andres behov.
I praksis viser D-stilen sig i samarbejde ved, at man hurtigt afklarer målet, fordeler ansvar og fastlægger deadlines. Der er samtidig fokus på at fjerne barrierer, skære ind til kernen og træffe beslutninger, så teamet kan komme videre.
Det er her, D-stilen ofte bidrager med styrker som tydelighed og handlekraft. Men hvis resten af teamet har brug for mere dialog, mere tid eller mere dokumentation, kan det opleves som pres eller utålmodighed. Omvendt kan en person med D tendenser have en tendens til at opfatte lange drøftelser som stillestående og uden fremdrift, hvis det er uklart, hvad samtalen skal munde ud i.
Når D-stilen samarbejder med de andre stilarter, kan det derfor give mening at tænke i brobygning. Over for i-stilen kan det handle om at sætte retning uden at dræne energien i rummet, over for S-stilen kan det handle om at skabe fremdrift uden at skabe utryghed eller for mange skift på én gang, og over for C-stilen kan det handle om at respektere behovet for grundighed og data, samtidig med at der stadig bliver taget beslutninger.
DISC kan bruges som et fælles sprog for disse forskelle. Når teamet kan sætte ord på hvad der sker i samarbejdet, bliver det ofte lettere at justere adfærden, så grundighed og retning spiller bedre sammen.
Hvis du vil læse mere om forskellen mellem synlig og mindre synlig adfærd, kan du se artiklen “Isbjerget i DISC: Hvorfor du skal forstå mere end det, du ser“.
Misforståelser om D-stilen
D-stilen bliver ofte forbundet med bestemte roller som for eksempel ledelse. Fokus på retning og beslutninger kan være nyttige i sådanne situationer, men det betyder ikke, at alle ledere har D adfærd, eller at D-stilen kun findes i lederroller.
Alle DISC stilarter findes i mange forskellige funktioner og roller i organisationer. Nogle stile bidrager mere til energi og relationer, mens andre bidrager mere til stabilitet eller analyse.
DISC bruges netop til at synliggøre, at forskellige adfærdsstile kan bidrage med forskellige styrker i samarbejdet.
Vil du gå i dybden med DISC?
Dette indlæg tager udgangspunkt i kapitel 1 i DISC-håndbogen, der udfolder DISC som adfærdsmodel i en organisatorisk og praktisk kontekst.
DISC-Håndbogen er blandt andet skrevet af Michael Giroux-Drejer, medstifter af DISCnordic, der har uddannet og rådgivet ledere, HR-professionelle og konsulenter i professionel brug af DISC gennem en årrække.
Bogen danner grundlag for flere af artiklerne i dette vidensunivers og bruges som reference i DISCnordics arbejde med adfærd i praksis.
FAQ – D-stilen i DISC
D står for Dominans og beskriver en adfærdsstil, hvor fokus ofte ligger på retning, fremdrift og beslutninger.
DISC beskriver adfærd og ikke personlighed. En person kan derfor have elementer fra flere DISC dimensioner.
Udfordringer, ansvar og mulighed for at påvirke retningen i en opgave kan ofte være motiverende.
De fleste mennesker vil kunne genkende elementer fra både D, i, S og C.
D adfærd kan bidrage med tempo, beslutningskraft og fokus på mål i teams.