Everything DiSC® rimer på mangfoldighed

En mangfoldig og rummelig kultur kræver først og fremmest indsigt i den menneskelige adfærd og forståelse for hinandens adfærd. I Dansk Retursystem bruger vi Everything DiSC® til at sætte indsatsen i system.

Helle Psilander, Head of People & Culture i Dansk Retursystem A/S

Dansk Retursystem har altid haft en grundlæggende filosofi om at ansætte en bred vifte af medarbejdere. Det gælder ikke kun køn, alder og etnicitet, som virksomheden naturligt omfavner, men også ansættelser på særlige vilkår, fx flexjob, jobafklaring, praktik og lignende ordninger, der tager særlige hensyn og gør det muligt for medarbejdere at blive en del af arbejdspladsen.

Hvor andre anvender begreber som ‘inklusion’ eller ‘diversitet’, bruger Dansk Retursystem ordet ‘mangfoldighed’. Dette begreb, synes vi, favner bredere og signalerer, at der er plads til alle forskelligheder på vores arbejdsplads.

En gave at kende hinandens stile

I vores daglige arbejde med mangfoldighed finder vi stor værdi i Everything DiSC. Det kan være vanskeligt at få øje på en kollegas styrke, hvis man selv er presset, eller syntes kollegaen griber tingene forkert an. I sådanne situationer er det godt at have et redskab til at forstå sin kollega bedre, og her er Everything DiSC let at anvende. Den giver os et konkret sprog for det, der sker i rummet, og en indsigt i hinandens hensigter, som gør det nemmere at acceptere hinanden. Det er lettere at tale med sin kollega om en adfærd, som generer en, hvis det i forvejen er italesat på møder med afsæt i Everything DiSC. For når man kender til sin egen og til kollegaernes DiSC-stil, kender man også til hinandens styrker og udfordringer – og til de dynamikker, der udspiller sig mellem de forskellige stile. Og det hjælper os til at styre udenom nedvurderende og dømmende dialoger med en masse ukonkrete synsninger.

"Når man ved lidt om Everything DiSC, er det meget lettere at holde feedbacken på egen banehalvdel, og det gør den langt mere konstruktiv."

Et eksempel kan være en kollega, som opleves som dominerende og dårlig til at lytte. Her har vi i dag opbygget et sprog, hvor man fx siger: ”Herfra hvor jeg står med min S-stil, har jeg svært ved at komme til orde. Kunne du lave lidt pauser imellem dine sætninger, så jeg lige kan nå at tænke mig om? Så skal jeg nok sige, hvad jeg mener. Når man ved lidt om Everything DiSC, er det meget lettere at holde feedbacken på egen banehalvdel, og det gør den langt mere konstruktiv.

Vi bidrager alle til succesen

Når man som os efterstræber stor mangfoldighed, vil der naturligvis være flere kollegaer, som er udfordret på deres adfærd. Det kan handle om diagnoser eller barske erfaringer i livet, som kan gøre det vanskeligt altid at udvise en samarbejdende og ordentlig adfærd. Mangfoldighed skaber også flere udfordrende situationer som følge af kulturelle, sociale eller sproglige forskelligheder.  Der skal med andre ord en særlig indsats til at få medarbejderne til at arbejde godt sammen, fordi personlige forhold ind imellem skygger for de fælles mål. Men uanset årsagerne er Everything DiSC et godt redskab, fordi det i sig selv understøtter en positiv kultur. Det er en værdi i sig selv, at vi ikke er indrettet på samme måde, og Everything DiSC understreger, at der er brug for alle personligheder for at nå i mål med virksomhedens ambitioner.

"Det er en værdi i sig selv, at vi ikke er indrettet på samme måde, og Everything DiSC understreger, at der er brug for alle personligheder for at nå i mål med virksomhedens ambitioner."

Et eksempel: Vi skal i gang med en vanskelig udviklingsopgave, som kræver mange forslag for at finde frem til noget, som kan bruges i praksis. For at lykkes skal vi i første omgang finde medarbejdere med en Di/i-stil, som kan hjælpe os med at generere ideer i idéfasen. Men vi må ikke glemme, at der sandsynligvis er andre i teamet, der er C- eller S- stile, dvs. personlighedstyper, som grundlæggende ikke ønsker for mange forandringer. Anerkender man ikke deres forbehold, kan man være sikker på, at de vil blive både irriterede og forslæbende over forslag, som de ikke tror på kan realiseres. Derfor skal de også inkluderes tidligt i processen, så de føler sig hørt og involveret i den endelige beslutning. Både de idérige og ’djævlens advokater’ tjener altså et vigtigt formål for at nå i mål med udviklingsopgaven.

Guldet gemmer sig i forskellighederne 

Mangfoldighed kræver en rummeliglig kultur. Du skal kunne acceptere, at dine kollegaer ikke altid ligner dig, og du skal lære at sætte pris på det, de bringer til bordet. Det er netop jeres forskelligheder, som rummer et potentiale for endnu bedre resultater for dig selv og din virksomhed.

I Dansk Retursystem oplever vi indimellem vanskeligheder i forhold til at acceptere, at andre kollegaer ikke når det samme som en selv. Så må man spørge sig selv, om det er ok. Og det er det oftest, når vi først får talt om det ud fra Everything DiSC. Det viser os nemlig, at årsagen er forankret i vores grundlæggende natur – nogle er hurtige, men laver måske også flere fejl, mens andre er mere omhyggelige og laver færre fejl. Når vi får anskueliggjort den pointe i teamet, bliver det pludselig lettere at acceptere forskellene i arbejdstempo.

Til slut har jeg oplistet en række fordele ved at arbejde med Everything DiSC ifm. mangfoldighed:

  • Øget selvindsigt: Medarbejdere bliver bedre til at forstå deres egne adfærdsmønstre, styrker og svagheder. Denne selvindsigt kan øge bevidstheden om, hvordan man selv kan bidrage til en mere inkluderende arbejdsplads.
  • Øget tolerance: Ved at forstå, at mennesker har forskellige adfærdstyper og præferencer, bliver medarbejdere mere tolerante og åbne over for forskelle.
  • Fremme af empati: Everything DiSC-arbejdet kan fremme empati og forståelse blandt medarbejdere, hvilket er essentielt for at skabe et inkluderende arbejdsmiljø.
  • Forbedret kommunikation: Everything DiSC-stile kan vejlede medarbejdere i, hvordan de bedst kommunikerer med kolleger, der har forskellige adfærdsmønstre. Det mindsker misforståelser og forbedrer samarbejdet.
  • Konstruktiv feedback: Med en dybere forståelse af forskellige personlighedstyper kan feedback gives på en mere konstruktiv og respektfuld måde, hvilket fremmer et positivt og støttende arbejdsmiljø.
  • Styrkelse af teamdynamik: Ved at identificere og forstå de forskellige Everything DiSC-stile inden for et team kan man sammensætte teams, der kompletterer hinanden godt, hvilket øger effektiviteten og arbejdsglæden.
  • Bedre konfliktløsning: Forståelse af forskellige personlighedstyper kan hjælpe med at identificere potentielle konfliktområder og give værktøjer til at håndtere dem på en produktiv måde.
  • Personlig vækst: Medarbejdere får mulighed for at udvikle sig personligt ved at arbejde med deres egne styrker og svagheder, hvilket kan føre til øget jobtilfredshed og engagement.
  • Effektive inklusionsstrategier: Everything DiSC kan understøtte virksomhedens mangfoldigheds- og inklusionsstrategier ved at skabe et fælles sprog for at forstå og værdsætte forskelle.
  • Målrettet rekruttering: Ved at anvende Everything DiSC-stile i rekrutteringsprocessen kan man bevidst sammensætte teams, der drager fordel af mangfoldighed og sikrer, at alle typer af personligheder er repræsenteret.

Dansk Retursystem A/S

Dansk Retursystem A/S er en privatejet, non-profit virksomhed, der blev grundlagt i 2000 af bryggerierne i samarbejde med dagligvarehandlen. Virksomhedens opgave er at sikre en høj returprocent af tomme pantbelagte emballager ved at indsamle engangsemballage til genanvendelse. Det har alle dage været en del af Dansk Retursystems DNA at have mange forskellige medarbejdere ansat. Ud af virksomhedens godt og vel 400 medarbejdere er ca. 10 % ansat på særlige vilkår.

Indkøbskurv
Varekurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0

Declaration of Consent

Declaration of Consent

I hereby give consent for DISCnordic to store and process the information I have provided in the form to contact me.

Information submitted in the form is sent to a mailbox where only authorized personnel with special access can access and process the information.

Once contact has been achieved and the information provided in this form is no longer needed, it will be deleted.

By giving consent, it is accepted that DISCnordic, until contact is achieved, may store and process my information.

DISCnordic is the Data Controller.

Consent is given freely and can be withdrawn at any time.

I also declare that I have been informed of my rights and how I exercise them, cf. DISCnordic’s personal data policy.

Samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring

Jeg giver hermed samtykke til at DISCnordic må opbevare og behandle de oplysninger jeg har afgivet i formularen, til at kontakte mig.

Oplysninger afgivet i formularen, sendes til en mailpostkasse, hvor kun autoriseret personale med særlig adgang kan tilgå og behandle oplysningerne.

Når kontakt er opnået, og der ikke længere er behov for oplysningerne, der er afgivet i denne formular, slettes de.

Ved afgivelse af samtykke accepteres det, at DISCnordic, indtil kontakt er opnået, må opbevare og behandle mine oplysninger.

DISCnordic er Dataansvarlig.

Samtykket er afgivet frit og kan til enhver tid trækkes tilbage.

Jeg erklærer samtidig at jeg har fået oplyst mine rettigheder og hvordan jeg udøver dem jf.  DISCnordics persondatapolitik.