Dansk Retursystem

Dansk Retursystem går ”All in”

Hos Dansk Retursystem arbejder man med Everything DISC som en vigtig del i udviklingen af den ønskede kultur – og skal sikre såvel dialoger, møder såvel som feedback gøres på den bedste måde.

Helle Psilander, HR Direktør i Dansk Retursystem

“Do or do not, there is no try” kom det fra Yoda I Star Wars, og med helt samme fokus og tro, kommer det fra Helle Psilander, HR Direktør i Dansk Retursystem da vi taler med Helle omkring deres udviklingsfokus i virksomheden. ”Vi ved det er et langt træk og udvikling af mennesker skal tages alvorligt, for på den måde skaber vi den største kulturelle forandring” siger Helle.

 “Udvikling kræver et paradigme skifte”

 

Da Helle kom til Dansk Retursystem var et af hendes første mål at skabe en HR-afdeling man kommer til – om stort og småt og det samme gælder for hele kulturen i virksomheden. Der skal være plads og frirum til at alle kan tale sammen og udfordre ideer og tanker – og alle skal høres. Næste step var at udvikle rekrutteringsprocessen og her kom test med i processen. ”Test er med til at skabe bevidsthed og dermed en mulighed for at sammensætte teams endnu bedre, som i sidste ende skaber et bedre flow og sammenhold” siger Helle.

I Dansk Retursystem har det været en forudsætning ret tidligt, at udvikling kræver et paradigme skifte som blandt andet betyder, at brugen af udviklings-værktøjer ikke kun skal drives af HR, men i mindst lige så høj grad af resten af organisationen. Det betød, at virksomheden i 2018 tog en beslutning om, at samtlige direktører, chefer og ledere skulle certificeres i Everything DiSC for at være bedst muligt klædt på til at drive forandringsprocessen og skabe de bedste forudsætninger for virksomheden, teamet og den enkelte medarbejdere.

”Vores seneste målinger på medarbejdertilfredsheden har nået det ønskede mål som var sat – endda tidligere end vi havde turde håbe” siger Helle. Målingerne som Dansk Retursystem har fået lavet, er sket i samarbejde med ennova.

“Vi tror på, at man skal gå all in i udviklingsprojektet”

 

”Vi vil mere. Vi har fået skabt en kultur hvor alle byder dig velkommen, vi har nået en hel del af vores mål i forhold til målinger, og nu er vores fokus samarbejde på tværs. Et af de bedste værktøjer til at sikrer gode relationer, dermed godt samarbejde, er udviklingen af feedback kultur. Dette er vi i gang med via interne feedback kurser. Vi ønsker med disse kurser at skabe en endnu stærkere feedback kultur, og igen med en base fra DiSC. Det gør vi både taler om hvilken ”profil” der lige kom til udtryk i den bestående dialog/konflikt, men vi træner også medarbejderne, så de bliver bedre til at tilpasse deres feedback til den enkelte – og den enkeltes DiSC profil. På kurserne arbejder vi med træning af feedback, alle skal hjemmefra have forberedt sig på hvilke profil de har særlig svært ved at give feedback, og i hvilke situationer. Alle får mulighed for at afprøve egne evner i forhold til at give feedback, og derefter får de feedback på deres egne evner af deres kollegaer, derved skabes et magisk rum hvor refleksion og udvikling sammen, giver bedre resultater. De kollegaer som kigger på, giver typisk feedback på, hvordan man håndterede profilen med fokus på tilpasning af tempo, imødekommenhed, lytning, kropssprog, stemmeføring mv.” Fortæller Helle.

”Vi tror på, at man skal gå all in i udviklingsprojektet og at det er mennesker som driver værket – derfor er motivation, glæde og læring i høj grad en vigtig del af dagligdagen hos os” siger Helle Psilander, HR Direktør i Dansk Retursystem.

Share this post

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email
Scroll til toppen