15FQ+ Certificering

DISCnordic 15fq+ certificering og værktøj
Tilmeld certificeringen

15FQ+ er en international, gennemarbejdet og valideret personlighedstest, der egner sig til rekruttering af medarbejdere.

Værktøjet går i dybden med personen og indeholder fem forskellige rapporter, som giver målrettet information om en kandidat.

15FQ+  er tilpasset over 20 sprog og bygger på den nyeste forskning, men alligevel holder 15FQ+ bredden af ​​de oprindelige 16 personlighedsfaktorer, som først blev identificeret af Raymond B Cattell tilbage i 1946.

Der er mulighed for at kombinere 15FQ+ med DISCnordics kognitive test AdaptGRT.
Kombinationen af personlighedstest og kognitiv assessment øger træfsikkerheden i rekrutteringsprocessen.

Introduktion
Hvad er 15fq+ certificering

En 15FQ+ certificering giver adgang til en række dybtgående ekspert rapporter som anvendes til beslutningstagning og feedback. Disse beskriver en persons typiske interpersonelle adfærd, tænke- og beslutningsstil samt måder at håndtere pres på arbejdspladsen. Den Udvidet Rapport omfatter bl.a. foretrukne Teamroller, Lederstil og Karrieretemaer. Rapporter med fokus på kompetencer, Emotionel Intelligens og ”Derailors” (skyggesider) er også tilgængelige.

15 FQ+ egner sig til målrettet at arbejde med rekruttering, on-boarding, ledelse, udvikling og samarbejde.

Hvorfor vælge en 15fq+ certificering

Efter en certificering får du adgang til fem forskellige rapporter, som giver dybdegående information omkring en kandidat. De fem rapporter anvendes efter behov, og der er mulighed for at sætte fokus på en række af teamer bla. emotionel intelligens, kontraproduktiv adfærd, team og ledelsesroller m.v. Du får også adgang til at lave en ideal profil af jobbet, som sammenholdes med kandidaterne. Rapporten, som efterfølgende kan trækkes, beskriver ligheder og forskelle, og giver dig input til hvordan du får afdækket disse punkter bedst muligt.

Formålet med en 15FQ+ certificering

Mål

15FQ+ certificeringen sætter dig i stand til at forstå og arbejde med Fem-Faktor Modellen og 16 personlighedsfaktorer. Derudover bliver du i stand til at give en personlig tilbagemelding og anvende de fem forskellige rapporter der indgår i værktøjet.

Certificeringen giver dig et solidt teoretisk og praktisk fundament til at:

1

fortolke en 15FQ+ profil, samt give en etisk forsvarlig tilbagemelding

2

anvende 15FQ+ som forståelsesramme til selvindsigt for enkeltpersoner

3

kunne arbejde med 15FQ+ i relation til rekruttering af kandidater, on-boarding, ledelse og samarbejde

Praktiske Informationer

Nedenfor finder du de praktiske informationer som pris, tilmelding og holdstart vedrørende en certificering i 15FQ+.

Holdstart
Pris

2 + 1 dags kursus 14.500 kr. ekskl. moms.

Beliggenhed

København og Fredericia

Målgruppe

Konsulenter, ledere og andre der arbejder professionelt med organisationsudvikling, HR, ledelse, rekruttering, forandring mm. og som skal bruge et nuanceret men enkelt, praktisk og valideret person-vurderingsværktøj til at understøtte disse aktiviteter.

Profiler og materialer

5 forskellige rapporter:

  • Feedback Rapport
  • Udvidet Rapport
  • Ideal Profil Rapport
  • Emotionel Intelligens Rapport
  • Kontraproduktiv adfærds Rapport

Samt tilbagemeldingskit og USB nøgle uddeles.

Læs mere

Undervisningsforløbet på en 15FQ+ certificering

En 15 FQ+ certificering er et kursusforløb i tre etaper.

Forløbet består af to undervisningsmoduler (2+1 dag) og en mellemliggende træningsperiode.

Everything DiSC Certificerings struktur DISCnordic
Før

Hjemmearbejde:

Ca. 3 uger før kursusstart modtager du en mail med et link til 15FQ+ spørgeskemaet. Du udfylder spørgeskemaet inden kursusstart. Du får udleveret dit resultatet på modul 1.

Derudover skal du finde to personer, som du skal sende 15FQ+ testlink ud til. De to personer, skal udfylde spørgeskemaet inden du starter på modul 1. Du giver dem en tilbagemelding på deres resultat mellem modul 1. og 2.

Du får også tilsendt læsemateriale, som skal læses inden kursets opstart.

Modul 1

Undervisningsdagene:

Her skabes den grundlæggende forståelse af personlighedstests generelt samt 15FQ+’s opbygning. Du får også en forståelse for hvordan profilerne er konstrueret og valideret, og hvordan du kan anvende 15FQ+ til rekruttering og on-boarding.

Der arbejdes praktisk med værktøjet, og du kommer til at deltage i forskellige øvelser, der hjælper med at få 15FQ+ godt ind under huden. Du lærer, også hvordan du giver en personlig tilbagemelding og øver dig på de tilbagemeldinger, du skal lave efterfølgende. Du skal regne med ca. 1 times hjemmearbejde mellem 1. og 2. kursusdag.

Modul 2

Undervisningsdagene:

Der følges op på de erfaringer og udfordringer som deltagerne har oplevet med de to tilbagemeldinger som er gennemført i træningsperioden.

Deltagerne deles op i grupper af tre og skal give tilbagemeldinger til hinanden. Der gives og modtages feedback efter hver tilbagemelding.

Du får en indføring i de forskellige profiler som 15FQ+ indeholder: EI, Derailors, Ideal Profilen, Teamroller, Ledertyper mv. Hvad ligger der til grund for rapporterne og hvordan kan de bruges i hverdagen. Der er en vekselvirkning mellem oplæg og cases som deltagerne arbejder med.

Efter

Efter certificeringen:

Du får adgang til GeneSys, en online administrationsportal samt personlig hjælp til opsætning af denne.

Du får adgang til at anvende de mange forskellige profiler og værktøjer som certificeringen indeholder.

Du får udleveret et tilbagemeldingskit samt en USB-nøgle med masser af undervisningsmaterialer med bl.a. øvelser og PowerPoints.

Mulighed for løbende at få gratis sparring og support ifm. brugen af værktøjet, både til administration af links men også ift. tilbagemeldinger, konceptudvikling og facilitering.

Efter certificeringen i 15FQ+, har du mulighed for løbende at få gratis sparring og support ifm. brugen af værktøjet, både til udsending af links, men også ift. tilbagemeldinger, konceptudvikling og facilitering.

De forskellige 15FQ+ rapporter

Med en 15FQ+ certificering fra DISCnordic får du adgang til 5 forskellige rapporter. Rapporterne tager alle udgangspunkt i 15FQ+’s faktorer og deres statistiske korrelationer til andre veldokumenterede teorier og værktøjer. bl.a. John Hollands karriere typologi, Bass’s Ledelses stile, Belbin’s teamroller, Bar-On’s Emotionel intelligens  samt Theodore Milton’s arbejde med Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM).

Alle rapporter kan kombineres og spille sammen. Formålet er afgørende for hvilke rapporter, der er bedst eget i den enkeltstående situation.

.

Udvidet Rapport

15FQ+ udvidet rapport er til dig som er certificeret i værktøjet.

Rapporten er indeholder samme temaer, som i feedback rapporten, men den er beskrevet med flere nuancer og indeholder følgende ekstra temaer:

  • Teamroller
  • Ledelsesstil
  • Medarbejderstil
  • Gennemslagskraft
  • Karrieretemaer

Rapporten giver et hav af relevante informationer som kan anvendes både i rekrutterings- og udviklingssammenhæng. Rapporten indeholder også konkrete pointer om styrker og udviklingsbehov, som kan bruges til yderligere afklaring i interviewet.

Ideal Rapport

15FQ+ ideal rapporten giver dig et billede af hvordan den ”ideelle” kandidat kan se ud.

Rapporten indeholder en gap analyse, hvor ligheder og forskelle tydeliggøres. Der stilles skarpt på relevante spørgsmål, som er passende at adressere i forhold til de forskellige gaps i profilen.

Ideal rapporten er lavet med henblik på at få hjælp og vejledning til hvad der er vigtig særligt at undersøge i interviewet med kandidaten. Ideal profilen er kun en guideline og ikke et facit på den rigtige kandidat.

AdaptGRT

AdaptGRT rapporten er udelukkende til dig som er Certificeret.

AdaptGRT måler på kandidatens evne til problemløsning og abstraktion. Rapporten giver en beskrivelse af hvordan kandidaten har klaret sig i forhold til:

  • Verbale evner
  • Numeriske evner
  • Abstraktions evner

AdaptGRT rapporten anvendes bedst sammen med 15FQ+ eller anden rekrutteringstest, og i en stilling hvor der er behov for et hvis niveau af kompleksitet.

Emotionel Intelligens (EI)

15FQ+ Emotionel Intelligens rapport er i tråd med Daniel Golemans arbejde, hvor EI beskrives som kompetencer der er opdelt i  to domæner – den personlige (sig selv) og inter personlige (i relation til andre). Disse er igen splittet op i to

Personlige domæne:  

  1. Selvbevidsthed
  2. Selvledelse

Inter-personlige domæne:

  1. Social bevidsthed
  2. Relationsledelse

Rapporten indeholder beskrivelser af personens EI kompetence niveau samt hvordan dennes typisk kommer til udtryk i gruppearbejde og kommunikation. Da rapporten kan bruges både i forbindelse med rekruttering og udvikling finder man i slutningen af rapporten input  til en udviklingsplan man som leder og medarbejder kan arbejde på sammen.

Kontraproduktiv adfærds rapport

15FQ+ kontraproduktiv adfærds  rapport anvendes både i forbindelse med rekruttering og udvikling. Rapporten beskriver 15FQ+ resultatet i form af 12 forskellige dysfunktionelle adfærdsmønstre som, hvis de er tilstede kan være en stor udfordring for en organisation.

Vi kalder dem kontraproduktive, andre kalder dem “derailors” og de er udviklet af American Psychiatric Association (APA) og The World Health Organisation (WHO). Derudover er de også bygget på det banebrydende arbejde af Theodore Millon som handler om dysfunktionelle personlighedstyper.

Selvom adfærdsbeskrivelserne tager udgangspunkt i alvorlige Psykiske udfordringer, måler rapporten ikke på kliniske problemer, men nærmere personlighedstyper,der kan være vanskelige i arbejdsmæssige sammenhænge.

Rapporten indikerer risikoniveaet pr. adfærdsmønster samt giver dig hjælpespørgsmål, du nemt kan bringe informationen i spil.

Feedback Rapport

15FQ+ feedback rapport er til din respondent. 15FQ+ har fokus på typisk adfærd i arbejdsmæssige sammenhænge og feedback rapporten giver en beskrivelse af hvordan respondenten har svaret på spørgeskemaet. Rapporten taler direkte til respondenten og det anbefales at alle der har udfyldt 15FQ+ skal have mulighed for at få denne rapport.  Rapporten er opdelt i følgende afsnit:

  • Interpersonel stil – arbejdsrelationer og interaktioner med andre
  • Tænke stil – beslutnings- og problemløsningsstil
  • Coping stil – håndtering af stress og pres på arbejdspladsen
  • Teamroller – samarbejdsstil i en gruppe

Har du spørgsmål til 15FQ+ certificeringen eller brug for vejledning for finde den certificering/kursus som passer dig bedst, skal du ikke tøve med at kontakte DISCnordic på 3131 1616 eller mail: kontakt@discnordic.dk

SE VORES KURSUSKALENDER